Huleprojektets formål

Projektet søger at bidrage med et mere repræsentativt billede af den økonomiske, funktionelle, historiske og åndelige betydning af huler i græske lokalsamfund og hvordan ændringer på verdensmarkedet, internationale begivenheder og tilstande har haft konsekvenser (positive og negative) for et traditionelt samfund og befolkningsgruppe i Europa.
Disse kulturændringer er sporet igennem ændret brug og adfærd i og omkring huler. Hovedindsatsen er i Nyere Tid  fra slutningen af den Osmanniske periode i Thessalien (1881) og op til i dag gennem dokumentation af aktiviteter i og omkring hulerne.

Projektet har følgende mål:

• At undersøge de arkæologiske konsekvenser af ophold i og umiddelbart omkring huler. Dette vil hjælpe arkæologien til en bedre forståelse af blandt andet husdyr-relaterede aktiviteter i huler og disses arkæologiske signaturer. Der er en række problemstillinger, som blev fundet interessante på baggrund af feltarbejdet og andre hule-undersøgelser fra Grækenland; eksempelvis:
• • Husdyrhold og andre aktiviteter organiseret i og omkring huler. Størrelse, konstruktion af gærder, læskærme, tørstensmure?
  • Tidspunkt og årsag til benyttelse. Funktionsopdeling? Sæsonbetonet brug?
  • Hule ”ejendomsret”. Delt, personlig eller familie ejendom?
  • Hulers økonomiske, sociale og kognitive rolle i lokalsamfundet. Hvilken rolle spiller huler for agrar og animalsk produktion i lokalsamfundet? Skete der ændringer i brugen over tid? I hvor høj grad kan sådanne skift korreleres med mere generelle ændringer i samfundet (lokalt og nationalt)? Hvordan knytter overtro og folketro sig til hulerne?
  • Status og kønsrolle. Hvilken status har hulebrugere i lokalsamfundet? Hvad indikerer graffiti og ingraveringer i hulerne samt de arkæologiske fund? Er hulebrugere udelukkende mænd?
  • Topografi. Hvor stor indflydelse har den lokale topografi på brugen af huler? Er der forskel på kystnære huler og huler der ligger højt på bjerget?
• At konstruere en model baseret på data fra feltarbejdet, som skal vise hvordan ændringer i den agrare økonomi og stigende industrialisering kombineret med sociale forandringer og betydningsfulde historiske begivenheder udløser bestemte fingeraftryk i brugen af huler. Modellen beskriver også de arkæologiske effekter og ændringer i hulers rolle som kulturelle konstruktioner.