Foreløbige resultater

Projektet har over tre feltsæsoner registreret og undersøgt 160 huler, rockshelters og nedlagte miner (sidstnævnte har sommetider været benyttet til sekundære aktiviteter). Der er desuden indsamlet etnografiske data om yderligere 64 huler. Disse i alt 224 lokaliteter har givet de til dato mest omfattende og alsidige data om moderne hulebrug i Grækenland og samlet udgør de midlet til at få indblik i forsømte facetter af dagliglivet i et protourbant landsbysamfund.

Halvdelen af hulerne er associeret med forskellige former for konstruktioner, ofte en frontal stenmur, som afgrænser et område foran hulen (Figur 13, 14 & 15). Enkelte mure er velkonstruerede og reflekterer en betydelig arbejdsindsats. Ikke overraskende udgør keramik størstedelen af fundene. Hovedparten er dateret til det nittende til tidlige tyvende århundrede (Figur 16 & 17) e.v.t., men der er også potteskår fra forskellige perioder helt tilbage til neolitisk tid.

Interviews med lokale kilder såvel som uformelle samtaler i marken frembragte et væld af informationer i form af digitale lydoptagelser, interviewnoter, arkivkopier og fotografier. Der er forskellige grader af etnografisk information (navne, sagn, personhistorier, o.a.) for omkring en tredjedel af de lokaliserede huler, hvoraf mange blev fundet udelukkende ved hjælp af kildernes beretninger og vejledninger.

Feltarbejdet førte til en række mere generelle observationer. Det kunne for eksempel konstateres, at hulernes beliggenhed i kulturlandskabet (i forhold til landsbyer, marker og græsningsområder) er mere bestemmende for om de benyttes af mennesker end deres størrelse og form. Angående hulernes navne viste det sig at de knytter sig til lokale begivenheder, beliggenhed eller fysiske karakteristika. Mere sjældent er der en forbindelse til lokal eller generel mytologi. Huler der benyttes af enkelte eller få personer har sjældent navne og kun huler der fungerer som reference-punkter for adskillige brugere har sædvanligvis navne. Ikke mindre end 13 forskellige brugsformer af huler og rockshelters kunne påvises via opsamlede genstande fra hulegulvene, konstruktioner omkring hulerne, samt interview-data.

Betegnelsen ”hulegraffiti” blev brugt under projektet til at referere til mange forskellige former for indrisninger på hulevæggene eller ved indgangene. Disse indridsninger har både religiøse og verdslige temaer. Kristne kors forekommer ofte og skal måske understrege kunstnerens moralske forfatning. De mange temaer der refererer til aktiviteter i dagligdagen eller til hjemmet kan tolkes som en måde at abstrahere fra de strabadser og afsavn der ofte fulgte med hyrdelivet eller arbejdet i marken. Mens der blandt hyrderne var en etableret graffiti-tradition, så var der også andre grupper, som producerede graffiti i hulerne. Disse var handlende, personer som søgte skjul, vandrere, eremitter eller tilfældige besøgende. Afbildinger af pakdyr og sejlskibe i to huler (Figur 18 & 19) kan sandsynligvis knyttes til den blomstrende handel og eksport fra Pelion i det 18. og 19. århundrede. Udover forskellige afbildninger og figurer blev der dokumenteret 174 indridsede datoer i 24 huler – alle fra perioden efter 1881, hvor Thessalien blev indlemmet i den græske stat. Der blev indridset markant flere datoer i 1930’erne, 1950’erne og 1990’erne og baggrunden herfor skal nok søges i stigende hyrdeaktivitet, indvandring af albanske hyrder samt vækst i turismen.

Undersøgelsen på Pelion udgør en enestående chance for at stille en række nøglespørgsmål af både antropologisk og historisk interesse. Kombinationen af etnografisk feltarbejde og arkæologisk undersøgelse har vist en betydelig vekslen i brugen af hulerne, hvilket ellers ville forblive uopdaget. Ved udgravning alene er det umuligt at forstå vigtigheden eller den varierende brug og betydning af disse steder.

Data fra feltarbejdet indgår i en model, som viser hvordan ændringer i landbruget og en voksende industrialisering i kombination med sociale omvæltninger og vigtige historiske begivenheder fører til bestemte mønstre i brugen af huler. Modellen beskriver de arkæologiske effekter og ændringer i hulers rolle som kulturelle konstruktioner. En diakron model over udvikling af hulebrug i nyere tid er ikke tidligere blevet udarbejdet og vil være et brugbart redskab for forskning der fokuserer på landskabsbrug i traditionelle og moderne samfund i det Mediterrane område.

Samtidig belyser projektets arbejde med mundtlig overlevering og arkæologisk survey en alsidighed, kompleksitet og udvikling i brugen af huler i den moderne periode, som ikke før har været påvist. Det giver en unik mulighed for – i et landskabsperspektiv - at besvare en række spørgsmål af bred kulturhistorisk interesse.

De etnografiske data er af afgørende betydning for forståelsen af den interne sociale og økonomiske dynamik, som påvirker den lokale befolkning og deres brug af hulerne. Ved at sammenholde arkæologiske og etnografiske data kan der opbygges kategorier af forskellige aktiviteter, som finder sted i huler (Figur 20). I nogle tilfælde kan de arkæologiske genstande dateres, hvilket har betydelig analytisk værdi fordi det kan hjælpe med til at spore og datere ændringer i aktiviteter omkring lokaliteterne og dermed den lokale respons til økonomiske, sociale og kulturelle udfordringer.

Figur 13 - 20

Figur 13	Figur 14	Figur 15	Figur 16
Figur 17	Figur 18	Figur 19	Figur 20